Der har som
ventet ikke vist sig nogle konge, hertug, baron eller andre medlemmer af
familien. Vi har alle rødder i enten bonde- eller håndværker-samfundet
Bondens
tilværelse var dagligdagen og arbejdslivet på gården og i landsbyen. Sognet,
godset og den nærmeste købstad afgrænsede hans horisont. Stat og nation var
ord, han aldrig havde hørt. At kongen herskede, vidste han fra de skatter, han
hvert år skulle betale, og fra de udskrivninger, der kom, når præsten fra
prædikestolen havde bekendtgjort, at kongen skulle føre krig. Men noget
tilhørsforhold til det rige, kongen herskede over, fornemmede han ikke. Følte
han et tilhørsforhold, der rakte ud over dagligdagen og arbejdslivet, var det
til den egn, han levede i. Sjællænder var han kun, hvis han var borte fra Sjælland.
Og begrebet Danmark sagde ham intet.
I husmandshuset
levede mand og kone og et eller to hjemmeværende børn, men tjenestefolk var der
ikke. Både gårdmandsfamilien og husmandsfamilien havde dog en større børneflok,
end folketællingslisterne fra 1787 og 1801 viser. De hjemmeværende børn var
nemlig de små børn, der også hjalp med i det daglige. Men når de nåede
ni-tiårsalderen, kom de ud at tjene hos fremmede, drengene lidt tidligere end
pigerne.
Husmandsfamilien
kunne ikke leve af sin havejord og sine dyr. For at kunne eksistere måtte
familien arbejde for andre. Landgilde for retten til at bruge fæstehuset kunne
husmanden ikke yde, da han ikke drev landbrug. Hans betaling bestod af et
årligt pengebeløb samt hoveri. Hoveriet havde han dog mulighed for at afløse
med en årlig betaling i penge, hvis han ellers kunne komme overens med
godsejeren eller forpagteren om det. For de fleste bestod eksistensgrundlaget
af, hvad de kunne tjene ved at arbejde for godsejeren og gårdmændene i
landbrugets travle perioder. Formentlig omkring en femtedel levede dog helt
eller delvis som landhåndværkere, og de kunne sine steder være en smule bedre
stedt end de husmænd, der alene tjente til udkommet som landarbejdere.
Tidshorisont
Historisk set:
Tip-tip-tip-tip samt tip-tip-tip oldeforældre periode:
Kun ca 20% af befolkningen levede i byerne
1733
Stavnsbåndet indføres,
bønder mellem 14-36 år må ikke forlade fødegodset medmindre han har været
soldat. Godsejeren skal udvælge værnepligtige blandt bondebefolkningen,
landmilitsen er genindført.
1736
Konfirmationen
indføres. (lovpligtig) Alle skal kunne katekismus for at blive
"voksen"
1739
Første forordning
om undervisningspligt ude på landet. Undervisning i læsning skulle være gratis,
mens undervisning i regning og skrivning kostede penge.
1769 Folketælling
viste 797.584 i Danmark
1783
Forbud mod at
trolovede flytter sammen før kirkelig vielse
Bondestanden må ikke drikke kaffe ifølge overdådighedsforordning.
Økonomisk krise i
landet pga. afslutningen af den amerikanske uafhængighedskrig.
Tip-tip-oldefædre levede i denne periode
(Morten Nielsen 1806 og Frederik Vilhelm Ludvig Trebbin født 1809)
1801 Folketælling
viser at der er 929,001 indbyggere (193.505 byboer, 735.496 på landet
1806 Ny skolelov,
kræver bl.a. at lærerne skal kunne skrive og regne. Loven dækker øerne, men
bliver gældende for hele landet 1814.
1807 København
bombarderes af englænderne, 1600 dør. (verdens første terrorbombardement mod
civile.
Danmark, Norge og
Rusland erklærer Storbritanien krig.
Lov om husmænds pligtarbejde, husmænd skal udføre pligtarbejde, i henhold til
deres fæstebrev eller lejekontrakt, idet husmænd nu kan leje huse på landet.
1821 Napoleon den
1 dør.
1828 Slægtsnavne
bliver påbudt. Patronymer (faderens fornavn + -søn eller -datter) afskaffes,
men kravet har ringe virkning på landet.
Tip-oldeforældre levede i denne periode
(Heinrick Christian Ludvig Schumacher 1829, Frederik Carl ChristianTrebbin
1837, Christen Mortensen 1848)
I 1840’erne var
middellevetiden for en nyfødt godt 40 år
1848 Oprør i
Rendsburg. 1.Slesvigske krig starter (1848-50)
Inden for det
egentlige Danmarks grænser levede der i 1850 1,4 millioner mennesker
1850 8 ud af 10
danskere levede på landet
Flere og flere
folk flyttede fra landet til byerne i slutningen af 1800-tallet. De søgte
arbejde på de mange fabrikker i byerne. Arbejdernes børn arbejdede også. De
kunne være mælkedrenge eller arbejde på fabrik. De fleste bybørn arbejdede med
at lave tændstikker, tobak eller stof. De arbejdede mellem 4-6 timer om dagen,
enten før eller efter skole. Mange blev syge eller forgiftede fordi de
arbejdede under dårlige forhold.
1857 Første gang,
det elektriske lys blev præsenteret i Danmark da kulbuelampen blev fremvist på
Christiansborg Slots ridebane som et kuriosum. Kulbuelampen fik sin største
udbredelse som lyskilde i fabrikshaller og som gadebelysning i de større danske
købstæder i 1880’erne og 1890’erne.
1870 Telefonen
bliver opfundet
I 1873 blev det
forbudt for børn under 10 år at arbejde på fabrik. De ældre børn måtte ikke
arbejde mere end 6,5 time om dagen, og nattearbejde blev forbudt.
1 januar 1875Lov
om at Rigsdaler, mark og skilling afløses af kroner og øre.
De fleste af mine oldeforældre ville have oplevet disse ting:
1894 måtte man
tilslutte et wc til byens kloaknet. Indtil da var det lokum i gården. På landet
var det først langt op i 1960 at der kom wc til gårdene
I 1897 brugte en
arbejderfamilie (Snedersvend) i København 1213 kr. til at leve for det år. Han
tjente 1199 kr. Moren var hjemmegående. Sammen havde de 4 børn på 14, 11, 8 og
2 år. De ældste børn tjente tilsammen 14 kr. Udgifter: Mad: 559 kr. Husleje:
128 kr. Tøj: 152 kr. Varme og lys: 43 kr. Vask og vedligeholdelse: 23 kr. Tobak
og spiritus: 111 kr. Læge, foreninger: 70 kr. Anskaffelse af værktøj: 16 kr.
Fornøjelser: 45 kr. I øvrigt 74 kr. I alt 1213 kr. Faren skulle arbejde ca. ½
time for at kunne købe 1 kg rugbrød. For at købe 1 kg kaffe skulle han arbejde
i knap 8 ½ time, eller i 6 timer for at købe 1 kg smør.
Fra slutningen af
1800-tallet. fik mange bykøkkener indlagt vand. På landet skete det oftest i
form af rindende vand i bryggerset, mens køkkenet flere steder først fik
indlagt vand i 1950- og 1960’erne. Mange bykøkkener fik indlagt gas omkring
1900, på landet fra 1940’erne med flaskegassens fremkomst
De fleste af mine bedsteforældre ville have oplevet disse ting:
Inden for det
egentlige Danmarks grænser levede i 1901 knap 2,5 millioner i landet. I 1901
levede 6 ud af 10 danskere på landet.
Omkring år 1900
døde cirka hvert tiende barn, inden det fyldte et år. Middellevetiden for en
nyfødt var omkring århundredeskiftet 55 år
For almindelige
mennesker er hestevogn eller cykel stadig det mest benyttede transportmiddel.
1910 findes der i landet i alt 678 personbiler.
I 1901 var der
mange små lejligheder i København. Over halvdelen af dem var 1- og 2-værelses
lejligheder. I dag og uden bad, toilet
1914 var det kun
ca en femtedel af Københavns befolkning der har elektricitet
Første
verdenskrig begynder 1914 og ender i 1918 Resultat: 22 millioner døde
1915 Kvinder får
valgret Hestetrukne sporvogne ophører i København.
1918 dukker en global
pandemi op, den spanske influenza, 50 millioner mennesker dør. (forsvinder
først helt i 1920)
I 1930’erne
igangsætter staten også brobyggerier. Både Lillebæltsbroen fra 1935 og
Storstrømsbroen fra 1937
1939 begynder 2.
verdenskrig og ender 1945
Jeg selv og mine brøde ville have oplevet de fleste af disse ting:
50’erne arbejdede
man som regel også om lørdagen. Den gennemsnitlige arbejdsuge var på 45 til 48
timer
I 50’erne var det
stadig ganske normalt at sønner blev inde for det samme erhverv som faren havde
og eventuelt overtog hans virksomhed.
Jeg selv gik i
skole om lørdagen de første par år (1965/1966)
1950 var en
køleskab en luksus . Først i midten af
1960 havde ca. halvdelen af danskerne fået elektrisk køleskab. der erstattede
de tidligere trækasser der var foret med metalsider og som man lagde isblokke
ind i. købt i ismejeriet
1965 startede
amerikanerne krigen i Vietnam.
1983 De første
mobiltelefoner kom på markedet.
1969 landede de amerikanske astronauter fra Apollo 11 Neil
Armstrong og Buzz Aldrin som de første mennesker nogensinde på Månen
1989, Berlinmuren
var en kæmpestor betonmur, der fra 1961 til 1989 delte den tyske by Berlin i to
dele. Tyskland blev delt efter 2. verdenskrig. Den ene del hed Østberlin og
hørte til landet Østtyskland. Den anden del hed Vestberlin og hørte til
Vesttyskland
1990. internettet
først rigtigt fik sit gennembrud i 1990'erne. I praksis opfundet lang tid
forinden, nemlig i 1960'erne.