I 1780 var livet som daglejer i Danmark hårdt og usikkert. Daglejere var arbejdere, der ikke havde fast ansættelse, men blev hyret på timebasis til at udføre forskellige former for arbejde, som f.eks. landbrugsarbejde, byggeprojekter eller fabriksarbejde.

Daglejerne levede ofte i stor fattigdom, da de ikke havde nogen fast indkomst og måtte konkurrere med andre om de få tilgængelige job. Arbejdet var hårdt og krævede ofte lange arbejdsdage under dårlige arbejdsforhold.

Daglejerne havde ingen rettigheder eller sikkerhed i deres arbejde, og kunne nemt blive fyret eller erstattet af en billigere arbejdskraft. De måtte nøjes med den løn, de kunne få, og måtte ofte acceptere dårlige arbejdsforhold for at overleve.

Alt i alt var livet som daglejer i 1780 en hård og usikker tilværelse præget af fattigdom, usikker beskæftigelse og ringe arbejdsforhold.
*************************************************
I 1730 i Danmark ville en husfæster typisk være en lavtlønnet arbejder eller håndværker, der boede i en lejet eller ejerbolig på en stor gård eller herregård. Som husfæster ville han bo i en lille bolig adskilt fra hovedbygningen og arbejde for gårdejeren med forskellige opgaver som at passe dyr, arbejde på markerne eller udføre andre landbrugsrelaterede opgaver.

Livet som husfæster var hårdt og præget af lange arbejdsdage, dårlige arbejdsforhold og ringe løn. Husfæsteren ville typisk få kost og logi i bytte for sit arbejde, men levede ofte under beskedne forhold med begrænset adgang til mad og andre fornødenheder.

Husfæsteren havde ofte begrænset rettigheder og stod i stor grad under herregårdens eller gårdejerens kontrol. Han havde sjældent mulighed for at forlade sin stilling og var afhængig af gårdejeren for sit ophold og sin indtægt.

I 1740 var livet som husfæster præget af social ulighed, hårdt arbejde og manglende muligheder for at forbedre ens situation. Det var en udfordrende tilværelse, der krævede stor udholdenhed og tilpasning for at overleve.

*****************************************

Som væver i Danmark i 1770 ville livet være hårdt og krævende. Man ville typisk arbejde lange timer i en fabrik eller i sit eget hjem, hvor man ville sidde ved sit væv og væve stof. Arbejdet ville være fysisk krævende, da man skulle trække trådene frem og tilbage gennem væven, samtidig med at man skulle holde styr på mønstre og farver.

Arbejdet som væver var ofte dårligt betalt, og man kunne kæmpe for at få enderne til at mødes økonomisk. Mange vævere måtte supplere deres indtægt ved at tage ekstra arbejde eller ved at dyrke deres egne afgrøder på landet.

Livet som væver i 1770'erne var præget af hårdt arbejde, fattigdom og usikkerhed om fremtiden. Man levede ofte under ringe kår og kunne have svært ved at skaffe nok mad og tøj til sin familie. Samtidig var man afhængig af kundernes bestillinger og markedets efterspørgsel, hvilket kunne være en udfordring i en tid med økonomisk ustabilitet.

Men samtidig kunne man også have en vis stolthed i sit arbejde som væver og i at skabe smukke og funktionelle tekstiler. Man var en vigtig del af samfundet og bidrog til at klæde folk på og gøre deres hjem hyggelige og indbydende. Livet som væver kunne derfor også være fyldt med håb og stolthed over sit håndværk.

************************************************************************

Som boelsmand i 1880 var livet hårdt og krævende. Boelsmanden var en landmand, der havde en mindre gård og dyrkede jorden for en godsejer mod betaling af en leje. Han havde ofte en stor familie og skulle sørge for at drive gården effektivt for at kunne betale lejen og forsørge sin familie.

Arbejdsdagen startede tidligt og var fyldt med hårdt fysisk arbejde på marken, med dyrene og med at passe gården. Boelsmanden var ansvarlig for alt fra såning og høstning af afgrøder til pasning af husdyr og reparation af bygninger. Han kunne også have andre opgaver som at håndtere skatter og afgifter, arrangere køb og salg af varer og håndtere eventuelle konflikter med naboer eller andre gårde.

Livet som boelsmand var præget af en konstant kamp for at overleve og skabe en god tilværelse for ens familie. Man levede tæt på naturen og var afhængig af vejret og afgrødeudbyttet for at kunne klare sig. Selvom det var hårdt arbejde, var der også stolthed og tilfredsstillelse i at kunne producere sin egen mad og være selvforsynende.

Samtidig var der også en stor følelse af social og økonomisk usikkerhed, da boelsmanden var underlagt godsejerens vilkår og kunne risikere at miste sit levebrød hvis lejen blev forhøjet eller gården blev solgt. Livet som boelsmand krævede derfor både styrke, modstandskraft og en evne til at tilpasse sig skiftende vilkår og udfordringer.