ÐÏࡱá?????????????Ö?Ž????????????Ö???????Ž???Ö?????????Ö?????Ö?????????????????Ö?????}????š???Ö????????????@???@0????Ö?????0???Ö???``?P>?????????Ž????????~??????Ö????Ž?????????@???@0????Ö??????0???????????Ž??????Ö??????????????????Ž?????Ž??????????Ž???Ö?????? ???`????Ö??Ö?Ž?????????Ö?Ž??Ž????????Ž?`?Ž????????Ž???????Ž???Ö??Ö?????Ö??Ö??????????????Ö???``???``????Ž????????????????????Ž????????????Ž?????????????????????????????p????????????????Ö0X?????Ö????M?????????????Ö??Ö????Ö??Ö????]??ž??????ê???????????????N?????Ö ?????????????Ö?????????????Ö???Ö??????????????????ž?]???????????????bÖ??Ö?????Ö???!???????????Ö????????????????Ö??Ö?????Ö????????????Ö????????????????????Ö?????????????????????????????Ö??????????????????????Ö??????<????????Ö?????Ö????????? ????Ö???????? ??? ???p???????????????????????????????Ö??Ö??Ö???Ö?????? ?????????????????????Ö???Ö??Ö?????????Ö????????????Ö??????????????????????????Ö?????????????????Ö??Ö???????????Ö??Ö????ࡱá?????????????Ö?Ž????????????Ö???????Ž???Ö?????????Ö?????Ö?????????????????Ö?????}????š???Ö????????????@???@0????Ö?????0???Ö???``?P>?????????Ž????????~??????Ö????Ž?????????@???@0????Ö??????0???????????Ž??????Ö??????????????????Ž?????Ž??????????Ž???Ö?????? ???`????Ö??Ö?Ž?????????Ö?Ž??Ž????????Ž?`?Ž????????Ž???????Ž???Ö??Ö?????Ö??Ö??????????????Ö???``???``????Ž????????????????????Ž????????????Ž?????????????????????????????p????????????????Ö0X?????Ö????M?????????????Ö??Ö????Ö??Ö????]??ž??????ê???????????????N?????Ö ?????????????Ö?????????????Ö???Ö??????????????????ž?]???????????????bÖ??Ö?????Ö???!???????????Ö????????????????Ö??Ö?????Ö????????????Ö????????????????????Ö?????????????????????????????Ö??????????????????????Ö??????<????????Ö?????Ö????????? ????Ö???????? ??? ???p???????????????????????????????Ö??Ö??Ö???Ö?????? ?????????????????????Ö???Ö??Ö?????????Ö????????????Ö??????????????????????????Ö?????????????????Ö??Ö???????????Ö??Ö???? stol på gangen og sætter mig til at vente. Forsøger at slappe af og kontrollere vejrtrækningen så jeg holder pulsen i ro. Der går vel en halv times tid så er der pludselig en sygeplejerske der kalde mit navn. Viser mig ind i et lille undersøgelsesværelse og spørger til mine symptoner. Beder mig smide blusen og sætter flere ledninger fast til mig. Jeg bliver ikke særlig nervøs, ved godt at det er for at kunne måle hjertet, puls o.a. Bliver måske lidt overrasket da hun fortæller at der er en seng på vej til mig og at der også kommer nogen og tager blodprøver. Har hele tiden den trykken/hjertebanken og fornemmelse af at brystkassen er for lille, men stadig mest overbevist om at det blot er ”nerver”. Ringer hjem og fortæller at jeg bliver meget forsinket da der er flere timers ventetid. Gæsterne er kommet og det er noget trist fornemmelse at jeg ikke kan være der. Ligger og venter. Lægen dukker op og spørger mig om forløbet og hvordan jeg har det og undersøger mig og går igen med besked om at han kommer tilbage når han har konfereret med en anden læge. Heldigvis kunne sygeplejersken skaffet par stykker mad og lidt saft så jeg ikke gik helt kold. Lægen kommer igen og lytter lidt igen. Siger så han efter deres mening kan der enten være tale om en blodprop eller at jeg har forsnævringer i halskranspulsårerne. Får besked om at jeg vil Jeg hører hvad han siger, men det giver ingen mening. Han kan ikke mene mig. Fortæller mig at de vil indlægge mig så det kan blive undersøgt helt. Det hele er ret uvirkeligt, men det går op for mig, at jeg ikke kommer hjem. Mikkel har fødselsdag, - i vores hus, - med familie, -kæresten, -svigerfamile og det hele. Og jeg er ikke i stand til at være der. Jeg ved ikke helt hvorfor men tanken får tårerne til at løbe. Han skal ikke undvære mig når han endda holder fødselsdag hjemme. Jeg hører ikke ret meget hvad lægen siger efterfølgende andet end han vil komme igen lidt senere. Ved ikke hvor lang tid der går men jeg sidder og kæmper for ikke at tude højlydt. Vender ryggen til døren og bider mig i læben mens tårerne triller ned ad kinderne. Hvorfor er jeg så ked af det ? Jeg har jo ikke fået en dødsdom eller noget lignende, bare besked om at der måske er noget galt. Og det kan ikke være seriøs galt. Jeg burde jo have mærket det i så fald. Falder lidt til ro igen og lægger mig på sengen. Senere kom en portør og lægen og jeg bliver kørt på afdelingen hvor jeg skal være. Der bliver jeg modtaget af en mandlig sygeplejer, på min egen alder. Det går fint da han præsenterer sig og fortæller lidt om hvad der umiddelbart skal foregår. Han kobler mig til deres eget udstyr, men så er den gal igen. En fuldstændig overvældende følelse jeg slet ikke kan rumme og så tuder jeg endnu engang. Kæmper for at få kontrol over mig selv og Henrik kan se at det er galt. Siger et par beroligende ord, men fornuften og følelserne hænger ikke rigtig sammen. Henrik kommer med en kop kaffe og siger vi kan mødes på et kontor ved siden af, når jeg er klar. Det varer 10-15 min. så går jeg ind på kontoret hvor vi får skrevet lidt ned i deres journaler, bestilt mad osv. osv. Vi taler lidt om hvad der er sket og pludselig er den gal igen. Mikkel dukker op i tankerne og så løber tårerne endnu en gang. Det giver ingen mening. En følelse af hvor er det synd. For Mikkel ? – for mig ? jeg ved det ikke selv, men jeg kan ikke kontrollere det. Falder lidt efter til ro og koncentrere mig om de praktiske ting. Hvor skal jeg ligge, hvad rutiner er der. Alle de spørgsmål som jeg bliver stillet om helbred, både mit eget og min families. Får så tildelt en seng og jeg får ringet hjem. Insisterer på at fødselsdagen ikke må blive afbrudt. Aftaler at Helle kommer når de sidste gæster er gået. Hun er der ved 12 tiden og da er dørene låst ved indgangen, men en sød sygeplejerske går ned og låser op for Helle. Jeg får lidt ting med som jeg får brug for og vi taler om hvad der sket der hjemme og hvad jeg har oplevet. Tuder vist nok en gang til, men kan godt bevare kontrollen. Søndag, mandag, tirsdag løber lidt sammen for mig. Kan huske at jeg er lidt ærgerlig mens alligevel Ok med at jeg ikke kan løbe Eremitageløbet. Jeg har gæster, både Helle, Martin, Mikkel & Carloline. Min storebror. Får ringet til jobbet og fortalt det. Tror nok jeg holdt facaden imens men kan ikke huske det. Bliver også undersøgt og målt forskellige ting. Læser og sover en del. Det er meningen af jeg skal have en såkaldt KAG undersøgelse hvor kranspulsårene bliver undersøgt vha kamera de sender op. Gør mig ikke særlig nervøs, men en lidt underlig tanke at have et stykke ledning til at køre rundt og ikke indeni i mit hjerte. Onsdag bliver jeg hentet af Falck og skal køres med ambulance og overvågning til Gentofte hvor KAG skal foretages. Falck har en aspirant med og det bliver en hyggelig tur hvor vi taler om motionsløb, cykling og motorcykler. Får tankerne helt væk fra hvorfor jeg ligger der. Kommer på afdelingen og skal klæde om. Hvis man ikke er syg kommer man hurtigt til at føle sig som om man er det. En ung læge kommer og spørger om alle mulige ting og fortæller om undersøgelsen, som jeg allerede har set en video om, men det er OK. Bliver kørt på sten hvor det skal foregå. Er lidt spændt, men husker mest at der var koldt. Søde sygeplejersker, men man skal lige trække vejret en ekstra gang, når de så gerne vil barbere lidt hår væk fra lysken. Lægen kommer Jeg aner intet om hans faglige kompetencer, men han formår meget hurtigt at skabe fuldstændig tillid. Er helt tryg ved hvad han gør også de jeg kan mærke at der er et eller andet der lige som trykker i brystet mens han bruger udstyret. Det tager ca. en times tid og jeg bliver kørt ud på gangen. Lidt efter kommer han og fortæller konklusionen. Der er lidt forkalkning, men ikke mere end det kan klares med medicin. Han bliver et par minutter og giver mig et klap på skulderen da han går. Der skal ikke meget til, - for så græder jeg lidt igen. Forstår det ikke helt, for jeg vidste jo at der ikke var noget seriøst galt med hjertet. Det han har fundet ville han sikkert have kunnet finde på 117 andre mænd i min alder. Så det er ikke farligt og jeg føler mig ikke lettet over det. Så hvorfor? Kommer på afdelingen og får besked om at jeg skal blive liggende en times tid. Derefter må/skal jeg gå lidt rundt, inden de vil arrangere hjemtransport. De kommer med lidt sandwich og jeg taler med en ældre mand der skal have den samme tur som mig. Efter 1,5 times tid står jeg op og tager mit eget tøj på igen. Går lidt rundt på gangen, henter et par kopper kaffe til os og venter. Er lidt øm, men ellers ok. Falck kommer ved 3-tiden og kører mig tilbage til Hillerød. Tilbage på Hillerød modtages jeg af sygeplejer. Lægen skal først se hvad Gentofte har skrevet, men så kan vi se om jeg kan komme hjem i dag, får jeg at vide. Jeg fortæller at jeg ikke er tryg ved at komme hjem og min kone også helst ser at det venter til torsdag. Det er helt i orden, får jeg at vide. ”Så bliver du bare her i nat” Torsdag morgen, står op. Er lidt øm lysken, men det er hvad jeg forventede. Går ud i opholdsstuen, klokken er lidt over 8 - og tager min morgenmad. Når at sætte mig og smøre marmelade på et stykke brød, da det pludselig føles som om der stak en spids genstand ud gennem lysken på mig. Siger vist ”AV for f…..” og tager mig ned til lysken. Føles lidt mærkelig men gør ondt hvis jeg trykker for hårdt. En af medpatienterne spørger om jeg har brug for hjælp, men jeg siger noget i retning af ”vent lidt” Kan dog mærke at jeg bliver rigtig utilpas og lægger hovedet ned mod armen på bordet. Meget kort tid efter kan jeg høre der sker en masse og der er en der tager i min arm og beder mig rejse mig op. Jeg prøver, men har slet ikke nogen kræfter i benene. En eller anden bliver bedt om at hente min seng og en anden siger noget i retning af ”-Han er også allerede grå” Nogle løfter mig op og de får bakset mig op i sengen. Det gør djævelsk ondt og jeg har ikke nogen ide om hvad der er sket. Selv ikke da der er en eller anden der presser sine fingre ualmindelig hårdt ned i lysken på mig, ved jeg hvad der sker. Det gør blot endnu mere ondt. Rigtig meget ondt og tårerne begynder nu også at løbe. Der er flere om mig kan jeg mærke og en stemme beder mig slappe af. Det er umuligt. Det føles som om de forsøger at presse fingrene helt ned til knoglerne. Jeg får at vide at jeg kan tage det roligt. ”vi ved hvad det er og har prøvet det før”. Det eneste jeg kan få gispet frem er et ”- jamen det har jeg ikke”. Jeg kan høre de åbenbart hjælper hinanden med at trykke. Jeg hulker og tårerne løber. Hulker fordi det gør ondt og tårerne fordi jeg har ondt af mig selv. Mine fødder, ben begynder at snurre som når de sover. Så begynder mine hænder og arme på det samme. Min hals og kinder snurrer og mine tunge føles tyk og jeg kan ikke styre den for at sige det til dem. Jeg kan kun mærke fingrene der trykker i lysken og deres stemmer lyder som om jeg har vat i ørene. Lyden er det eneste der er – ingen fornemmelse af kroppen- Jeg har ingen tidsfornemmelse overhovedet eller ide om hvem der er hos mig. Lidt efter får jeg igen lidt følelse tilbage og jeg kan mærke at der er nogle der holder mig i hånden og en der holder på mit ben. ”Der er puls i benet igen” kan jeg høre nogen sige. Jeg begynder at få roen tilbage. En bliver bedt om at hente en sandsæk. Jeg åbner øjnene efter hvad der føles som lang tid og kan se 2 personer ved siden af mig. De præsenterer sig som læge og sygeplejer Henrik. De taler lidt til mig og jeg kan svare. Da de bliver tavse, beder jeg dem tale til mig igen. Det hjælper til at få tankerne lidt væk og vi taler om job, sommerhus og at lægen også har løbet motionsløb. De lægger en tung sandsæk ovenpå et kompres ved min lyske og siger at nu skal jeg blot blive liggende i ro. Jeg er begyndt at fryse ret meget og får at vide at det skyldes at jeg har fået væskedrop og derfor er mit blods temperatur faldet lidt. Han henter et tæppe og pakker mig lidt ind i det. Læge forlader os og Henrik bliver et kvarters tid, så får jeg snoren i hånden og han spørger om det er Ok at han går et øjeblik. Jeg er pludselig blevet meget meget træt og siger det er helt i orden. De næste timer sover/blunder jeg. Henrik kikker ind i ny og næ. Ved 3 tiden får jeg lov til at stå op og gå på badeværelset. Det er bare ting man ikke vil have hjælp til. Senere torsdag eftermiddag sidder jeg op i sengen. Jeg bliver ved med at sidde med sandsækken. Den er blevet min bamse som jeg helst ikke vil undvære. Jeg er alene på stuen og jeg bliver ked af det. Ved ikke hvorfor, men det bliver værre og værre og jeg sidder og græder stille. En af de yngre sygeplejerske kommer – vist i anden anledning – men hun sætter sig i fod-enden og vi taler sammen i et stykke tid. Jeg svinger meget følelsesmæssigt. Bedst som jeg tror at jeg igen har kontrollen, så starter tårene igen. Jeg ved godt at det ikke er unormalt, men alligevel. Hun fortæller at der ofte er brug for lidt krisehjælp umiddelbart efter den slags oplevelser og jeg får det indtryk at hun vil nævne det overfor lægen. Vi taler også om udskrivelse der skal ske fredag. Umiddelbart efter kommer Helle og hun forlader stuen Fredag er blot at vente og vente. Jeg traver op og ned ad gangen. Vil mærke hvordan lysken reagerer. Først lige før kl. 16 kommer lægen og siger at jeg godt må tage hjem. Jeg skal selv aftale opfølgning med læge og så holde mig i ro i den første tid. Jeg behøver ikke tænke på blodåren i lysken. Den skal nok holde. Der er tydeligvis ikke lagt op til nogen spørgsmål eller samtale. Ringer til Helle der kommer og henter mig. Martin, Viktor & Ulla og Mikkel & Caroline kom hjem og vi havde en rolig aften sammen. Talte ikke så meget sammen om hvad der var sket, blot i hovedtrækkene og på et plan som ikke rørte følelserne så meget. Mandag, min chef ringer tilbage til mig. Jeg taler med hende og hun er meget forstående. Lægger ikke noget pres men siger jeg blot skal tage al den tid jeg har brug for. Og så vælter det igen for mig. Tårerne løber og jeg har svært ved at tale. Hun spørger om jeg bliver ked af det og jeg kan kun fremstamme et kvalt Ja. 15. november Siden jeg skrev ovenstående har jeg ikke skrevet. Jeg gik hjemme den første uge og den 24.10 begyndte jeg at arbejde nogle få timer hver dag. Det holdt i 3 dage. Jeg talte med kollegaer og tudede ofte når jeg skulle tale om det, men det var OK. Torsdag spurgte min chef om jeg havde fået talt med lægen efter jeg var blevet udskrevet. Hun fik mig til at ringe til lægen samme dag og jeg fik en akut tid om eftermiddagen. Hos lægen talte vi om forløbet og om udskrivningen fra hospitalet. Jeg tudede igen og han anbefalede mig at sygemelde mig. Jeg spurgte efter samtale terapi og han bad mig først skrive forløbet ned. Kun til mig eget brug. Så skulle jeg komme igen og så ville han tage stilling til evt. psykolog henvisning. Jeg startede på at skrive og måtte fredag morgen ringe og fortælle min chef at jeg ikke var i stand til at komme. Igen – både mens jeg skrev og da jeg talte med chefen løb tårerne og jeg blev rigtig ked af det uden at vide hvorfor. Weekenden var ikke særlig sjov Uge 44 Mandag 31.10 tog jeg ind til jobbet og talte med chefen hvorefter hun sendte mig hjem. Talte om jeg ikke var helt enig med lægen om sygemelding fordi jeg fik dårlig samvittighed overfor både hende, kollegaerne når jeg ikke arbejdede. Også at jeg selfølgelig var bekymret over jobbet/fyringer. Mødte forståelse fra chefens side, men kan ikke huske så præcist hvad der blev sagt. Ingen jobgarantier men beroligede med at jeg ikke var i tankerne omkring nedskæringer. Der var planlagt et internt kursus dagen efter og vi aftalte at jeg ville møde op og deltage i det omfang jeg følte jeg kunne. Det var min egen ide Dagen efter deltog jeg på kurset og bortset fra lidt åndeligt fravær indimellem var det OK Kunne dog mærke at jeg skulle holde alle følelser under låg Onsdag var jeg vist nok på job et par timer, men de efterfølgende dage kan jeg ikke huske ret meget om, men arbejde nogle få timer hjemmefra. Uge 45 - holdt vi den planlagte ferie. Mandag var jeg til en samtale med en rådgiver fra Hjerteforeningen. Hun var meget god at tale med og jeg sad der i 2 timer. Tudede en del da jeg forsøgte at gengive forløbet og hvordan jeg havde oplevet det. Tirsdag var vi med svigermor til samtale efter hendes operation hvor den ene nyre blev fjernet. Det var som ventet kræft, men der er intet at spore i kroppen så det var godt nyt. Onsdag blev Caroline indlagt med punkteret lunge. Scanningen viste at der sidder nogle cyster, men det videre forløb skal Rigshospitalet tage stilling til. Da drænet blev fjernet fik hun lov til at tage hjem. Fik arrangeret tid hos psykolog Forsøger nu at skrive igen. I den forgangne periode har det virket OK, så længe jeg ikke har mødt krav om noget som helst. Men sover dårligt på den måde at jeg falder hurtigt i søvn, men vågner af ingenting flere gange om natten. Vågner ofte tidligt om morgenen med hjertebanken og er anspændt. Når det er mørkt er det slemt. Så kan jeg ikke stoppe tankerne. Tanker om alt muligt. Hvorfor er jeg så dårlig til at tage imod kritik ?, - hvorfor tager jeg det altid personligt ? Hvorfor taler Helle og jeg så dårligt sammen om alt andet en de praktiske ting ? Hvorfor tror jeg at alt der siges til mig er noget jeg er ansvarlig for eller skal ordne ? Under samtalen med hjerteforeningen kunne jeg mærke at der pludselig var ting der dukkede op til overfladen som jeg åbenbart havde ”glemt”. Skræmmende fordi jeg kunne huske at jeg igen kunne huske at det ÅH –nej til vækkeuret ikke var rettet mod det at stå op, men til at leve. I meget lang tid har jeg bevidst undgået al fjernsyn hvor følelserne bliver berørt fordi jeg af en eller anden grund blev meget meget trist/ked af det. En ting er film hvor violiner spiller og som direkte påvirker. Men det har ikke tidligere påvirket mig i den grad, men også ting der ikke er sørgelige. Fx også en håndboldkamp som Danmark vinder får mig til at tude. Og jeg er på ingen måde sportsfan. Hvorfor stiller jeg høje krav til mig selv i forhold til alt og alle, ingen skal sætte en finger på mig, - de må ikke tro jeg ikke arbejder lige så hårdt som alle andre. Hvorfor tror jeg hele tiden andre tror noget om mig/taler negativt om mig Hvorfor er jeg usikker i bestemte situationer og over for visse personer, men modsat i andre sammenhænge. Hvorfor kan jeg få præstationsangst så jeg bliver helt dårlig ved fx ved test/prøver eller i sammenhænge der er nye for mig Føler mig altid i ”alarmberedskab” Har som regel befundet mig bedst i selskab med dem der er lidt ældre end mig selv, men har samtidig en følelse af aldrig at have et tilhørsforhold eller et mål med tilværelsen I den periode uge 43-44 oplevede jeg 2-3 gange at jeg havde mareridt. Jeg kan ikke huske hvad jeg drømt, men Helle sagde det var tydeligt at jeg forsøgte at sige eller råbe noget og jeg fægtede med armene Fakta Født 1956, som den mellemste af 3 drenge Flyttede hjemmefra som 17 årig (kunne ikke gå hurtigt nok) Far (lever endnu) Officer i søværnet, var meget væk. Mor (død) hjemmegående indtil jeg var ca. 13-14 Altid læst meget. Lige fra Tegneserie, skønlitteratur Gift med Helle, kendt siden 1977 2 voksne sønner, 1 barnebarn 2 svigerdøtre Jungs type indikator; INFP type belbin tst ? , - støttende, uformel Fysisk normalt ret aktiv med løb 3 gange pr uge mindst10 km pr gang. Nogle uger suppleret med lidt cykling og styrketræning. 1.12.2011 Jeg er vred. NNITs retorik og Sofus samme. NNIT hævder at vi ikke har været klare i mælet omring oprettelsesproceduren, men det har været et skalkeskjul for noget helt andet. Det forsøger igen med at være henholdende og når det spidser til, tørrer de det af på andre med en hurtig henkastet bemærkning. Og Sofus som forsøger at misbruge en aftale så en enkelt godkendelse pludselig bliver forsøgt misbrugt som en generel godkendelse. Bliver vred når jeg oplever at personer som jeg troede på - eller i det mindste stolede på - pludselig dolker mig i ryggen. – eller oplever at man ikke spiller med åbne kort, men der er en skjult dagsorden. Pludselig tænkte jeg på at jeg er som en lille hundehvalp, der glad og logrende så gerne vil i kontakt med folk. Hopper lidt frem tilbage i håb om kontakt og når der så er en der tilsyneladende vil være venner, så smider den sig gerne om på ryggen og blotter bugen Og når det så viser sig, at der alligevel ikke er ægthed, sidder den der og ryster på hovedet og kan ikke forstå hvad der foregik. ”Hvorfor går du, - nu gik det da lige så godt” Og igen dukkede en erindring om en gang i de første skoleår hvor jeg legede med Michael Jeg kan ikke huske hvad vil lavede, men blot at jeg spurgte ham; ”hvem er din bedste ven” og svaret var ”i hvert fald ikke dig”. En anden tanke som igen dukker op, er erindringen om da Helle (min daværende kæreste i 1973, dengang sendte mig et brev fra Jylland hvor hun holdt sommerferie med sin familie og hvor skrev at hun havde været sammen med en anden, ”fordi jeg savnede dig så meget”. Jeg nægtede at tale med hende lige siden. Ville end ikke se hende. Og hvorfor kan jeg stadig huske at jeg altid og stadig bliver gal over min mors kommentarer, ”Det er godt/du er vel nok dygtig. …-men når du næste gang skal gøre det, så prøv at gøre …..” Hvad fanden er meningen med den form for ros ?. Så er du jo ikke tilfreds alligevel, når jeg skal gøre det anderledes. Det mærkelige at mens jeg skriver disse ting, husker jeg igen, at når jeg tænker på min mor er det som regel med en negativ følelse/irration. Jeg kan ikke huske at jeg har savnet hende siden hun døde i sommeren 2007. Jeg har så vidt jeg husker heller ikke været på gravstedet efter urnen er sat ned. Og jeg taler stort set ikke om hende Jeg hørte hver gang min mor kommentere gode ting oplevelser med et ”jamen det bliver sikker ikke ved” eller noget tilsvarende. Da jeg en gang nævnte overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der virkelig ikke EN der kan gøre det” Bringer mig til at tænke på, at jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viøøøðøøøøìøøììøììôììôìôèèôôìèäààÜÜØÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viääôäÔäÔÔÔÔÔÔÔÔÐÐÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viôäÔäÔÔÔÔÔÔÔÔÐÐÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viôäÔäÔÔÔÔÔÔÔÔÐÐÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der vi@ÔäÔÔÔÔÔÔÔÔÐÐÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der vi½'úÙ¦¥R¹TÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viúÙ¦¥R¹TÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der vi JÙ¦¥R¹TÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der vi„˜þÆTÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der vi@PÆTÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der vi ÆTÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viLÆTÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viÆTÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der vi ÆTÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viÆTÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viÆTÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viÆTÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viÆTÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viÆTÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viÆTÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der vi)ÆTÙÉôkÔÐÐÌÈÐÐÐÄÀÀÐȼȼÜÜÔÜØÜØÔØØÐØÐØÐØÐØØÐÐøÐÐÐÐÐÐÐÐt jeg altid sidder og lytter ” – Er det noget jeg skal. ? Er det noget man forventer af mig ?” Når min svigermor fx fortæller at det jo er svært at handle stort ind, når hun skal køre med bussen. - Eller svært at komme ud og besøge Preben. Eller mine børn nævner at det er en dag er svært for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen uden jeg bliver stresset og hende med. Vi taler sjældent om vort ægteskab, men hun vil meget gerne tale om praktiske ting, indretning/ombygning af have/hus. - Har glemt hvad der gør mig glad. Ikke fordi jeg ikke kan grine eller more mig, men skal jeg nævne noget der giver mig glæde i hverdagen, så aner jeg det ikke. Kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort mig det klart. - Og hvorfor bliver jeg så gal og irriteret på folk der ikke overholder spillereglerne. Parkerer håbløst, smider affald, springer over i køen og er ligeglade med andre. Er det fordi jeg er opflasket med, at holde min plads i køen, - ikke presse på for at komme frem/vente pænt. Altid huske at tage hensyn til andre. Hvorfor er det de dumme svin, der så altid skal have deres vilje ?     overfor mine brødre at jeg syntes at hun næsten altid lige skulle nævne den negative side var de begge helt uforstående. Dog på et punkt er vi enige om at huske korrekt: ”Er der ikke nogle der kan tage skraldespanden ?” – hvorefter alle 3 brødre tænkte ”jo”, men ingen gjorde det. Og så gik der 10 minutter så kom den tilbage fra min mor ”Jeg bad om at få tømt skraldespanden, - er der viÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ for dem at nå et eller andet, så tænker jeg ”Siger de sådan fordi de gerne vil have jeg foreslår at jeg kan gøre det/hjælpe og de ikke selv kan lige at spørge direkte” ? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har brugt ferie/flex tid på at lege chauffør for andre. Søndag meget trist humør uden at vide hvorfor. Helle har problemer med computeren og jeg kan mærke at det stresser mig, at jeg ikke kan gøre det forståeligt. Når jeg tænker mig om, er det faktisk meget til at vi ikke formår at tale sammen ud